En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa.

John og Putte har pådraget sig piskesmæld og klarer sig med småjobs. De passer Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved. Puttes bror Ibber bor også lige i nærheden. Og så er der den ældre dame ved siden af, Elly, som har brug for hjælp indimellem.

John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed. Og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten.

»Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang´ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne - og til at syne af noget.